Smedeland omfatter 4 bolig stænger og 1 boligtårn. Boligstængerne opføres med varierende højder fra 4 til 6 etager. Boligtårnet opføres i 12 etager. Generelt for bebyggelsens holdes det arkitektoniske udtryk i et enkelt formsprog med referencer til den modernistisk stilart, som suppleres med elementer, der skal virke karaktergivende ift. det samlede indtryk.
Det er intentionen, at bebyggelsens arkitektoniske udtryk skal opnås med enkle virkemidler som murværksdetaljer og ved brug af klassiske materialer med høj kvalitet som blødstrøgne teglsten, stål med malet overflade, træ og glas.
Bebyggelsen indrettes med lyse, rummelige kvalitets boliger med størrelse fra ca. 60 m2 til ca. 80 m2 inkl. andel af adgangsarealerne. Hovedparten af boligerne opføres som gennemlyste. Af hensyn til bo kvaliteten i de boliger som ikke kan etableres som gennemlyste er enten orienteret med facade mod syd eller vest, for at sikre gode dagslysforhold.
Derudover indrettes alle boliger med adgang til private opholdsarealer enten på terræn, som private haver, eller på altaner. Som supplement til de private opholdsarealer er der adgang til fællesopholdsarealer på terræn, i gården, og på fælles tagterrasser.
På terræn indrettes gårdrummene med mulighed for ophold til bebyggelsens beboere. Gårdrummet indrettes med stier i fast belægning. Stierne sikrer gode adgangsforhold for både gående og cyklende. Ligesom disse skal kunne benyttes ifm. ved brand og redning.
Gårdrummene skal fungere som karrens hjerte og være omdrejningspunktet for hele bebyggelsen. Hvilke skal sikre identitet og fællesskab i bebyggelsen. I gårdrummets centrale del udlægges et stort sammenhængende område grønt område med grønne flader, bede, stier og fælleshus/orangeri, grillpladser og små pavilloner. Beplantningen vil være varieret med blomster, prydgræsser, kombineret med stedsegrønne buske og træer som ex bjergfyr o.a., der kan suppleres med duftende blomster og frugtbærende træer som ex sommerfuglebuske, bærmispel og paradisæbler. Hvilket skal tiltrække fugle og insekter og sikre gode rammer for biodiversitet og dyrelivet generelt.